Fest I Gaden
I en serie film, der strækker sig henover sommeren 2011, er Albani, der er Fyns foretrukne ølmærke, på sporet af den fynske fest. Det udmønter sig i fynboernes egen fortælling om det, der er kendetegnene ved festen på Fyn.
Opgaven
Det har været en ret sjov opgave at sikre en ordentlig billedkvalitet i alle former for lys – fra de udendørs festivaler til de mørke værtshuse. Selvfølgelig uden at ødelægge stemningen med en lyssætning. Et andet aspekt har været at opfange interviewlyd i omgivelser, hvor der altid er stærk baggrundslarm – og sidst, men ikke mindst, at sikre modelreleases i et hektisk natteliv. Men alt foregår i bedste stemning og folk på Fyn elsker Albani, så der er utrolig stor velvilje.
Baggrund
Filmene sprede via Youtube og Facebook – dels af Albani, dels af Fynboerne selv. Idéen er fostret af Bo Bomuld Hamilton Wittendorff fra Haptic og udføres med grafik fra Troels Berg, der er blevet gjort levende af Stupid Studio.
Teknik
Filmene er optaget on location med et Canon 7D med påmonteret trinløs LED-dagslyslampe, lyden er optaget på en løs Zoom 4 spors harddiskrecorder med en ekstrem shotgunmikrofon.
Interview med John Naisbitt på en konference
Mens jeg arbejdede sammen med Instituttet for Fremtidsforskning havde de engageret den amerikanske fremtidsforsker John Naisbitt til at tale på en konference. Det i sig selv var et scoop – men et endnu større scoop var det at få lov til at tale med ham. Netvideo var ikke et fokusområde omkring årsskiftet 2007/2008, men jeg tænkte det var en god måde at promovere Instituttet og ikke mindst konferencen, som skulle være en årlig begivenhed.
Nu skulle vi så have Naisbitt overtalt til et interview. Han fulgtes med sin kone, som også havde jobbet som agent for ham og derfor skulle vi gennem hende for at kunne tale med ham. Hun var ikke vild med at bruge hans lidt begrænsede kræfter – han var allerede da en aldrende mand – på et (video)interview til nettet, men til sidst gav han os tid til tre spørgsmål – og vi satte os i et tilstødende lokale. Tændte for kameraet og gik i gang.
Nu jeg havde ham på tomandshånd, fortsatte jeg bare med at spørge og efter ca. 6. minutter sagde han – meget venligt, “Så har du vidst også stillet tre spørgsmål”. Vi lukkede interviewet i en god ånd. Klippede interviewet lidt til og udgav det nogle dage efter. Siden har det vist sig at være en af de ganske få nutidige videostumper med Naisbitt, så det har en rimelig søgning indenfor et lidt nørdet område. Godt to tusind visninger pr. år bliver det til – på en lille stump video, der blev presset ind i mellem al det vigtige.
Forøvrigt er det interessant, at se hvor meget kvaliteten af video har højnet sig. For tre år siden var dette bedste kvalitet på Youtube. Interviewet er fotograferet af Troels Berg.
HDSLR
Videoproduktion har altid været en teknisk kompliceret affære. Men også en affære, der de seneste tyve år har været tvedelt mellem en meget høj teknisk kvalitet, som vi kender fra f.eks. studieprogrammer eller fodboldkampe, som evigt bliver mere og mere tunge og tekniske at producere og så en mere håndholdt og løssluppen kvalitet, der i langt højere grad har fortælleglæden i centrum.
Denne stil var længe kendetegnet af en serie af kameraer, der lå og flød frit mellem professionelle og amatørkameraer – måske mest i retning af de sidstnævnte. Men hvad de ikke kunne kvalitetsmæssigt, kunne disse kameraer til gengæld når det kom til fortælleglæden. Pludselig kunne man komme steder, hvor store kameraer ikke var velset – eller ligefrem forbudt. Man kunne også økonomisk komme i nærheden af et kamera og dermed til at fortælle sin historie, selvom man ikke havde den store pengepung, at trække på.
Med HDSLR-kameraerne, som rent funktionelt er spejlreflekskameraer, der kan tage video i meget høj kvalitet, er hullet mellem de to kvaliteter blevet indsnævret meget. Til glæde for dem, der gerne vil fortælle historien og ikke lade teknikken og økonomien bestemme, hvad der er muligt. Som eksempel på et sådant kamera kan du se den video, der knytter sig til dette indlæg. Det er skudt på Canons 7D kamera på en iskold vinterdag lidt udenfor Odense og derefter redigeret uden at påvirke farverne yderligere.
Udover en komprimering, der passer til upload på en HD-videotjeneste, som f.eks. Vimeo, så er der altså ikke gjort yderligere ved billederne.