HDSLR
Videoproduktion har altid været en teknisk kompliceret affære. Men også en affære, der de seneste tyve år har været tvedelt mellem en meget høj teknisk kvalitet, som vi kender fra f.eks. studieprogrammer eller fodboldkampe, som evigt bliver mere og mere tunge og tekniske at producere og så en mere håndholdt og løssluppen kvalitet, der i langt højere grad har fortælleglæden i centrum.
Denne stil var længe kendetegnet af en serie af kameraer, der lå og flød frit mellem professionelle og amatørkameraer – måske mest i retning af de sidstnævnte. Men hvad de ikke kunne kvalitetsmæssigt, kunne disse kameraer til gengæld når det kom til fortælleglæden. Pludselig kunne man komme steder, hvor store kameraer ikke var velset – eller ligefrem forbudt. Man kunne også økonomisk komme i nærheden af et kamera og dermed til at fortælle sin historie, selvom man ikke havde den store pengepung, at trække på.
Med HDSLR-kameraerne, som rent funktionelt er spejlreflekskameraer, der kan tage video i meget høj kvalitet, er hullet mellem de to kvaliteter blevet indsnævret meget. Til glæde for dem, der gerne vil fortælle historien og ikke lade teknikken og økonomien bestemme, hvad der er muligt. Som eksempel på et sådant kamera kan du se den video, der knytter sig til dette indlæg. Det er skudt på Canons 7D kamera på en iskold vinterdag lidt udenfor Odense og derefter redigeret uden at påvirke farverne yderligere.
Udover en komprimering, der passer til upload på en HD-videotjeneste, som f.eks. Vimeo, så er der altså ikke gjort yderligere ved billederne.