Fest I Gaden
I en serie film, der strækker sig henover sommeren 2011, er Albani, der er Fyns foretrukne ølmærke, på sporet af den fynske fest. Det udmønter sig i fynboernes egen fortælling om det, der er kendetegnene ved festen på Fyn.
Opgaven
Det har været en ret sjov opgave at sikre en ordentlig billedkvalitet i alle former for lys – fra de udendørs festivaler til de mørke værtshuse. Selvfølgelig uden at ødelægge stemningen med en lyssætning. Et andet aspekt har været at opfange interviewlyd i omgivelser, hvor der altid er stærk baggrundslarm – og sidst, men ikke mindst, at sikre modelreleases i et hektisk natteliv. Men alt foregår i bedste stemning og folk på Fyn elsker Albani, så der er utrolig stor velvilje.
Baggrund
Filmene sprede via Youtube og Facebook – dels af Albani, dels af Fynboerne selv. Idéen er fostret af Bo Bomuld Hamilton Wittendorff fra Haptic og udføres med grafik fra Troels Berg, der er blevet gjort levende af Stupid Studio.
Teknik
Filmene er optaget on location med et Canon 7D med påmonteret trinløs LED-dagslyslampe, lyden er optaget på en løs Zoom 4 spors harddiskrecorder med en ekstrem shotgunmikrofon.
Creunas Morgenbriefinger
Morgenbriefingerne hos Creuna er et tilløbsstykke. Her får du kontant og konkret information fra nogle af branchens bedste, om helt spidse emner. De seneste tre sæsoner har Creuna udgivet deres Morgenbriefinger på video, så dem der ikke havde praktisk mulighed, enten fordi arrangementet var fuldt booket eller fordi tiden ikke tillod det, kunne se foredraget på video efterfølgende.
I en løsning, der både fungerer lige godt på en stor skærm og på en iPhone, kan brugerne af Creunas Morgenbriefing vælge at abonnere via iTunes, RSS eller email på den seneste Morgenbriefing. Men videoerne sikrer også en god placering, når det kommer til dag-til-dag-søgninger indenfor de evigt foranderlige trends. Derfor bidrager videoerne fra Creunas Morgenbriefinger med specifik trafik udover abonnenternes.
En af de store udfordringer har været at opfinde en produktionsform, der dels kan facilitere fortsatte optagelser i over en time og samtidig kan gengive de slides, som foredragsholderen viser frem, uden at kompromittere kvaliteten. I dag er produktionen blevet fintunet gennem tre sæsoner, med mere end 30.000 visninger og 300.000 minutters foredrag vist. Men udviklingen fortsætter selvfølgelig så vi kan levere endnu bedre kvalitet for netvideobrugerne løbende. Klik på videoen og se et eksempel på en Morgenbriefing i 720p med knivskarpe slides og taler.
Du kan se alle Creunas Morgenbriefinger på deres videosite, som er bygget på 23 Video platformen.
Videoudgaven af Creunas Morgenbriefinger bliver optaget og efterfølgende redigeret og komprimeret af Patrick Bay Damsted – i en proces, der sikrer den bedst mulige kvalitet af både taler og slides.