fbpx

Hvor længe ville jeg blive stående, hvis jeg langede ham én med mikrofonen?

marts 15, 2020
marts 15, 2020 admin

Hvor længe ville jeg blive stående, hvis jeg langede ham én med mikrofonen?

Carl Froch interviewet på Berlingske

Her i Corona-dagene kan tiden med fordel bruges til at kigge arbejdsrelaterede fotos igennem, og så faldt jeg over dette fra min tid på Berlingske, hvor jeg interviewer bokseren Carl Froch. Det var forud for rematchen mod Mikkel Kessler, som Froch iøvrigt vandt, til mange Kessler-fans skuffelse.

Jeg har været så priviligeret at møde og interviewe rigtig mange spændende mennesker som videojournalist og tv-redaktør på Berlingske. Lige fra sportsstjerner til statsministre, skuespillere, CEO’s og nobelprismodtagere. Den erfaring jeg fik i at lave skarpe nyhedsindslag i de lidt over seks år jeg lavede nyheder, dem er jeg evig taknemlig for. Det gør at jeg i dag præcis ved hvordan jeg skal vinkle en skarp videohistorie, så den får flest mulige klik.

Interview med Bjarne Corydon

Interview med Bjarne Corydon, 2018. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Tilbage til Carl Froch. En meget veltalende og tiltalende bokser. Men jeg tog mig i at mærke, at den måde han kiggede på mig på under interviewet, den var på én eller anden måde intimiderende. Han var tydeligvis på PR-tur, for jeg kunne mærke at han var ivrig for at tydeliggøre, at han kommet til Danmark for at slå Mikkel Kessler i gulvet. Jeg kunne mærke den dér konfrontatoriske attitude, og hvis man kigger på fotoet af mig der interviewer ham, så kan man i hans kropssprog ane hans bokseradfærd den dag. Jeg er imod enhver form for vold, men jeg tog mig selv i at tænke, mens jeg interviewede ham, hvor mange sekunder mon jeg kan blive stående hvis jeg lige langede ham én på siden af hovedet med mikrofonen. Svaret står i det uvisse, men min gæt er meget få.  Og af den årsag, så er der nok en god grund til, at han har tjent 20 mio. $ på boksning.

Kristian Skov
Videojournalist
– og tidligere TV-redaktør på Berlingske

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os.

Kontakt os her og få rådgivning og en uforpligtende snak.

Følg os på sociale medier