fbpx

Livestreaming af Cavling-prisen

Når man arbejder med kommunikation og markedsføring, så kan det nok ikke blive ret meget mere prestigefyldt end at starte 2022 med en livestreamingopgave af årets Cavling-pris.

I samarbejde med Futureline Media startede året med en vellykket livestreaming-opgave fra Dansk Journalist Forbunds lokaler i København. Prisoverrækkelsen blev ekstra virtuel i år på grund af de gældende corona-restriktioner. Så de nominerede var live igennem fra hver deres lokation. Mange ting skulle gå op i en højere enhed på denne produktion, og altid professionelle Tine Gøtzsche som vært styrede slagets gang på bedste vis.

Livestreaming Københavnkøbenhavn

 

Prisen gik til Ekstra Bladets fire journalister som vandt Cavlingprisen for dækningen af ‘Mettes uønskede børn’ som handlede om de danske børn som befandt sig i syriske fangelejre. Super flot gået af Ekstra Bladet 👍

Lidt sjovt var det, set fra et teknisk setup, at efter Cavling-pris var uddelt, så blev medlem af Cavling-komiteen og arrangementets vært, Tina Gøtzsche, interviewet af TV2 på sin mobiltelefon i studiet. Så simpelt kan det gøres : )

Videooptagelse af konference
Videoproduktion København

Videooptagelse af konference

Go Video har siden 2019 stået for videooptagelser til Økonomisk Ugebrev‘s ‘Life Science Investor Conference’, som bliver afholdt 7-8 gange hen over året. Til hver konference kommer der fem til seks biotech-selskaber der fortæller de fremmødte og potentielle investorer om, hvad de har gang i, hvilken medicin de udvikler på, hvor langt de er i fasen, hvor mange penge de har til fortsat udvikling osv.

Vi føler os ofte privilegeret over at komme med bag facaden i så mange brancher og forskellige fagområder. Så fra at vide absolut ingenting i 2019 om det man kalder Life Science og biotech-selskaber, så er der ret godt styr på hvad der bliver arbejdet på af medicin og hvorfor. Så bare spørg os 🙂

 

Med videokamera og politi-eskorte i København
Secretary of foreign affairs Mr. Adel Bin Ahmed Al-Jubeir visit to Denmark

Besøg fra Saudi Arabien

Ikke hver dag man får til opgave at følge den Saudi Arabiske udenrigsminister, Adel Bin Ahmed Al-Juneir, med et videokamera rundt i København, og politi-eskorte.

Det var min opgave en grå novemberdag i 2020 hvor turen gik forbi Christiansborg og udenrigsministeriet. Her mødtes udenrigsministeren med henholdsvis Martin Lidegaard og Jeppe Kofoed. Eftermiddagen sluttede med interview til Deadline på DR2. Selve interviewet foregik på Hotel d’Angleterre i København. Efterfølgende tog han privatflyet videre til Berlin.

Når man får sådan en opgave ind ad døren, så var jeg glad for at jeg kunne trække på min erfaring som videojournalist og tv-redaktør på Berlingske. For når man laver nyheder er det rutinen der afgør om du får de rigtige billeder i kassen. Man kan ikke bede en udenrigsminister om at gå ud og ind af en dør flere gange, ej heller vente med at stige ind og ud af en bil. Så der gælder det om at være hurtig og hele tiden tænke fremad. Selvom jeg var hyret direkte af den Saudi Arabiske ambassade, så betød det ikke, at der blev taget hensyn til henholdsvis mig som videograf, og ej heller til fotografen. Det er vores ansvar at få de rigtige billeder og optagelser i kassen. Materialet skulle bruges til at dokumentere Saudi Arabiens udstrakte hånd til de vestlige lande, om øget samarbejde og samhandel. Og jo stærkere bånd vi kan skabe på trods af forskellighederne, jo bedre er det.

Online mobilvideokursus
Online mobilvideokursus

Online videokursus i mobilvideo

Så er vi i gang med kursus i mobilvideo. Det skulle have været en fysisk workshop, men corona’en gør, at vi har måttet lave kurset virtuelt. Og det er ganske sjovt, men selvfølgelig noget helt andet. 2 timers online webinar efterfulgt af en håndfuld undervisningsvideoer, og så er deltagerne igang med at skyde videoer selv. Der er tre øvelser som skal løses hver især, og hele kursut løber over 14 dage i en lukket Facebookgruppe. Her kan vi i sikkert og trygt rum oploade og kommentere på hinandens videoer.

Kurset har modsat mange andre videokurser, fokus på storytelling og journalistik. Hvordan bruger man værkstøjerne vil at lave gode og komminkative videoer. Det er det som er fokus.

Skal du med på næste hold, så klik her og læs mere.

Mobilvideokursus

Billede fra mobilvideokursus.
Go Video

Produktion af onlinekursus hos Go Video
Christin Pfeiffer fotograferet i Herlev september 2020 i forbindelse med optagelse at hundetræningsvideoer til onlinekursus til hundedamen.dk

Kan du digitalisere dig og din forretning?

Jeg har fået fornøjelsen af at hjælpe min kunde, den meget dygtige hundeinstruktør, Hundedamen v. Ann Christin Pfeiffer, med at komme i gang med at lave et #videoonlinekursus . Og det giver rigtig god mening i disse coronatider, at se på, hvordan kan man digitalisere sig selv.

Alles købsrejse starter i dag på nettet. Man Googler virksomheden eller produktet inden man træffer sit valg. Og den hårde sandhed er, at er man ikke ordentlig tilstede online og kan hjælpe med råd, vejledning og endda ydelser, ja, så handler kunderne et andet sted. Kunderne forventer mere og mere online, og det er fordi vi alle er bevidste om, at vi kan få lige præcis det vi søger efter på nettet. Forventningerne er høje, så man bliver nødt til at gøre sig umage. I disse tider brager digitaliseringen afsted. Og mange virksomheder sidder og tænker, hvordan kan jeg digitalisere min forretning.

Én af måderne er brug af video. Hvis du kan forfatte din viden på video, så er der også nogen der vil betale for at se det. Mange virkomheder tøver og siger, jamen man kan jo finde det meste viden i dag gratis på Youtube osv. Så hvem vil betale mig for det. Og lige præcis her ligger hemmeligheden, folk vil gerne betale netop dig eller din virksomhed. For din virksomhed er valideret, og dem som kender dig og din virkomhed vil gerne lære tingene fra netop dig i stedet for en tilfældig på Youtube. Så underkend ikke folks købevilje ift. at få den viden de har brug for af netop dig. Vi elsker at kunne betale os for at spare tid, hoppe over hvor gærdet er lavest, på den gode måde.

 

Jeg er glad for at have fået lov til at hjælpe min kunde, Hundedamen, med at komme i gang med et online hundetræningskursus på video. Så kan hendes kunder til hver en tid gå ind og få repeteret lige præcis den øvelse man ikke kan huske, eller hvis man bor langt væk, så kan man stadig nemt få undervisning igen af sin favorit-hundetræner.

 

Hvad kræver det at digitalisere sig selv, f.eks at komme i gang sit eget onlinekursus? Det kræver først og fremmest at man har viljen til at komme igang. Team op med folk der kan hjælpe dig med organisering, fortælleteknik. Vær kreativ i din fortælling, hvis der er noget underholdningsværdi, så blir det også lidt sjovere. Du skal vælge en platform og fastsætte en pris. Der er mange elementer i den proces, så det må komme i et andet indlæg. Men at komme i gang er det største skridt af dem alle.

Fremtiden er digital, er du?

Kristian Skov
Videojournalist, Go Video

Billede fra video med Copenhagen Basketball

Kan man lære at vinde af en verdensmester?


Copenhagen Basketball Erhvervsnetværk holder mange spændende netværksmøder. I august blev mødet afholdt på toppen af Codanhuset på Frederiksberg. 360 Law Firm bød velkommen i de lækre omgivelser. Og både udsigten og historien om hvordan OL-guldvinder og fire gange verdensmester i roning med Guldfireren, Victor Feddersen, OLY, Winning Team, mentalt arbejdede mod guldmedajlerne, det var super inspirerende.

Tænk at man kan bygge en karriere og virksomhed på at arbejde med vindermentalitet. For vi mennesker tror jo på, at når man har gjort noget én gang, så kan man gøre det igen. Måske er der ikke noget overraskende i dette, men det er et meget interessant emne at beskæftige sig med, vindermentalitet. Hvorfor er det at nogen mennesker har et helt usandsynligt stort drive og mål om at vinde, mens andre er ligeglade? Svaret kan nok ikke entydigt forklares her, men det gælder nok først og fremmest om at ville nogen ting. Motivation og vaner er et godt sted at starte. Mød Victor Feddersen her, en ægte verdensrekordholder, OL-guldvinder og verdensmester. Imens vil jeg blot nøjes med at kalde mig videojournalist. 

Kristian Skov
Videojournalist

Carl Froch interviewet på Berlingske
Fotograf Liselotte Sabroe

Hvor længe ville jeg blive stående, hvis jeg langede ham én med mikrofonen?

Her i Corona-dagene kan tiden med fordel bruges til at kigge arbejdsrelaterede fotos igennem. Jeg faldt over dette fra min tid på Berlingske, hvor jeg interviewer bokseren Carl Froch. Det var forud for rematchen mod Mikkel Kessler, som Froch iøvrigt vandt, til mange Kessler-fans skuffelse.

Jeg har været så priviligeret at møde og interviewe rigtig mange spændende mennesker som videojournalist og tv-redaktør. Lige fra sportsstjerner til statsministre, skuespillere, CEO’s og nobelprismodtagere. Den erfaring jeg fik i at lave skarpe nyhedsindslag i de lidt over seks år på Berlinske, dem er jeg evig taknemlig for. Det gør at jeg i dag præcis ved hvordan jeg skal vinkle en skarp videohistorie.

Interview med Bjarne Corydon

Interview med Bjarne Corydon, 2018. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Tilbage til Carl Froch. En meget veltalende og tiltalende bokser. Men jeg tog mig i at mærke, at den måde han kiggede på mig på under interviewet, den var på én eller anden måde intimiderende. Han var tydeligvis på PR-tur, for jeg kunne mærke at han var ivrig for at tydeliggøre, at han kommet til Danmark for at slå Mikkel Kessler i gulvet. Jeg kunne mærke den dér konfrontatoriske attitude, og hvis man kigger på fotoet af mig der interviewer ham, så kan man i hans kropssprog ane hans bokseradfærd den dag. Jeg er imod enhver form for vold, men jeg tog mig selv i at tænke, mens jeg interviewede ham, hvor mange sekunder mon jeg kan blive stående hvis jeg lige langede ham én på siden af hovedet med mikrofonen. Svaret står i det uvisse, men min gæt er meget få.  Og af den årsag, så er der nok en god grund til, at han har tjent 20 mio. $ på boksning.

Kristian Skov
Videojournalist
– og tidligere TV-redaktør på Berlingske